About the game
Visuals
Game features
Description
Alt er ikke vel ude på bølgerne — en vandkrise vokser! På mystisk vis er denne dyrebare ressource blevet dødbringende og nedbryder både metallemmer og mekaniske hjerter. I rollen som den legendariske Kaptajn Leeway er det op til dig og dit rakkerpak-mandskab af steambotter at finde frem til denne trussels kilde og frelse botheden, før det er for sent!
TURBASERET STRATEGI I TOPKLASSE
Kast dig ud i en opgraderet, taktisk oplevelse, som bygger videre på den elskede spiloplevelse fra SteamWorld Heist. Hver eneste bevægelse har betydning, når du planlægger dine ture, placerer dit mandskab og omhyggeligt sigter før hvert skud. Lad projektilerne skifte retning på murene, og brug dine omgivelser til at udmanøvrere fjenderne. Men husk: Sejren afhænger af en veludtænkt strategi og ikke blot af en hurtig aftrækkerfinger.
NYE HAVE, NYE EVENTYR
Sæt sejl på din vej over det kæmpemæssige ocean i din trofaste ubåd. Gør klar til søslag i realtid, og styr dit mandskab gennem taktiske skib-mod-skib-kampe samtidig med, at du opdager skjulte skatte i hver eneste bølge. Dine beslutninger som kaptajn, vil forme din rejse gennem det store hav.
TILPAS DIT MANDSKAB PÅ DIN MÅDE
Med mere end 150 våben, brugsgenstande og skibsopgraderinger er mulighederne for at tilpasse dit mandskab nærmest uendelige. Udstyr dine steambotter, så de passer til de forskellige taktikker — uanset om du foretrækker en skarptskydende snigskytte eller en hammersvingende slagsbror. Lås op for nye besætningsmedlemmer, job, færdigheder og udstyr for at optimere dit team til hver mission.
DYK NED I EN HÅNDBYGGET VERDEN
Fordyb dig selv i en smukt skabt verden, som er fyldt med unikke omgivelser excentriske figurer og en fængslende historie. Og ja, Steam Powered Giraffe er tilbage med et helt nyt soundtrack, som vil sidde fast i hjernen på dig, længe efter dit fartøj er lagt til kaj. Og med mere end 30 timers gameplay vil dit eventyr være lige så omfattende som havet selv!
NØGLEFUNKTIONER:
Præcisions- og turbaserede kampe med tilfredsstillende rikochet-mekanik
Opdag en kæmpemæssig verden, som er fyldt med søslag i realtid og skjulte skatte
Tilpas dit mandskab med over 150 våben, genstande og opgraderinger
Udforsk et omfattende, nyt jobsystem for at skabe et mandskab, som passer til din spillestil
Et smukt, nyt eventyr i SteamWorld-universet med mere end 30 timers gameplay
Musik fra populære Steam Powered Giraffe!
Bothedens skæbne hviler i dine hænder — er du klar til at lede dit mandskab gennem de forræderiske have?