About the game
Visuals
Game features
Description
Vigtigt: Alle, der har købt Ultimate Edition af Dying Light 2 Stay Human, modtager uden yderligere omkostninger Dying Light: The Beast.
Dying Light: The Beast er et spændende zombieeventyr, der finder sted i det postapokalyptiske Castor Woods, som engang var et populært turistmål. Efter 13 års eksperimenter flygter du og jager dine fangevogtere for at få hævn, men du opdager efterhånden, at der er langt mere på spil. Selvom regionen ikke er lige så tæt befolket, som den var engang, er her stadig mennesker og fraktioner – samt masser af rædsler. Nogle vil bede om din hjælp, andre vil prøve at slå dig ihjel. For slet ikke at tale om det mystiske væsen, der har gjort skoven til sin personlige jagtmark.
BLIV DEN LEGENDARISKE HELT
Du er Kyle Crane, manden, hvis heltemod reddede mange fra en skæbne værre end døden under det første virusudbrud. Efter mere end et årti i fangenskab befinder du dig i en verden, der har forandret sig drastisk – og ikke til det bedre. Nu skal du bruge de overlevelsesevner, der holdt dig i live for alle de år siden, til at redde endnu flere uskyldige liv.
UDFORSK EN TÆTPAKKET ÅBEN VERDEN
Velkommen til Castor Woods! Denne engang så livlige turistdestination er stort set blevet glemt og er siden blevet overrendt af zombier. Med naturlige vartegn, små landsbyer og industrikomplekser byder omgivelserne på mange forskellige muligheder for at bevæge sig rundt, uanset om du bruger dine parkourfærdigheder til at få overtaget over dine fjender eller hopper ind i en forladt firehjulstrækker for at undslippe nattens rædsler.
SLIP DYRET LØS FOR AT OVERLEVE
De spærrede dig inde som et dyr. Mange års brutale eksperimenter har sat sine spor, men zombie-DNA'et og dit er nu flettet sammen, så du er i stand til at slippe en dyrisk kraft løs. Den flyder gennem dine årer. Ingen kan tage den fra dig. Brug den. Og du vil opdage, at det er mere end en forbandelse.
RED DAGEN, OVERLEV NATTEN
Dagen byder på mange muligheder for at udforske regionen, så få mest muligt ud af din tid, mens solen stadig er fremme. Men efter solnedgang går naturens love deres gang. Mørket har en tendens til at få det værste frem i horden, så du ikke har andet valg end at flygte, gemme dig eller kæmpe.
OVERLEVELSE ER LETTERE I SAMARBEJDE MED 4 SPILLERE
Nogle gange er det bedst at holde sig i samlet flok. Man ved aldrig, hvad man kan møde på sit eventyr. Samarbejd med op til fire spillere, eller kør solo, hvis du har mod på at klare det hele selv.